Debitorstyring.

Debitorstyringen indeholder en række værktøjer til optimering af arbejdet med styring af debitorer. Løsningen er f.eks. integreret med rekvisitionssystemet for bestilling og kontrol af ordrede arbejder på samme måde som kreditorstyringen.

Den daglige bogføring udnytter integrationen med rekvisitionssystemet til at lette medarbejderens indtastningsarbejde vedr. fakturaer.

Debitorstyringen indeholder tillige en række værktøjer til automatisering af betalinger og flytteafregninger. For bogførte tilgodehavender kan man når som helst få udskrevet et debitorbetalingsforslag efter angivet forfaldsdato. Det accepterede betalingsforslag danner en betalingsfil, der kan overføres til netbanken.

Har 3. part gjort udlæg i indskud, depositum eller andet, er der mulighed for at oprette transport i debitortilgodehavender. Har kommunen eksempelvis krav i forbindelse med flytningen, udskrives der ekstra flytteafregning til transportadressen. Der kan ske en fordeling af tilgodehavender, når tilbagebetalingen overstiger den sum, der er gjort udlæg i, ligesom der kan ske en deling af beløbet når to personer flytter hver for sig.

Der advares mod afskrevne debitorer, hvis vedkommende dukker op igen som ny ansøger til et lejemål. I den forbindelse kan der renteberegnes på det skyldige beløb, så skyldneren kan betale sin gæld inkl. renter, inden eventuel tildeling af ny lejlighed.


Eksempel på information om afskreven debitor

Der findes flere typer af standardudskrifter til udtræk af oplysninger om debitorer, eksempelvis sagføreliste, kontokort og saldolister.